Bolig på landet

I Guldborgsunds landdistrikter er der god mulighed for at finde en rummelig bolig til en pris, hvor du får et råderum til at renovere den eller til at realisere dine erhvervsmæssige drømme. Boliger på landet giver en særlig ro i hverdagslivet, hvor der er højt til loftet, stilhed og mørkt om natten.

Hvis man har boet hele sit liv i en større by, kan man frygte, at det vil være en stor omvæltning at flytte på landet. At bo på landet er anderledes end at bo i byen, men som tilflytter vælger man selv graden af sin omvæltning. Livet på landet i Guldborgsund er nemlig rigt på erhvervsmuligheder, netværk og fællesskaber samt unikke naturoplevelser.

Mange tilflyttere til landdistrikterne i Guldborgsund gør det for at realisere en drøm eller for at få en bedre mulighed for at være selvstændigt erhvervsdrivende. Det kan være tilflyttere, der køber et større landsted for at starte et Bed & Breakfast, prøve kræfter med eget landbrug eller have eget hesteopdræt. Andre bruger naturen og stilheden til at finde kreativiteten i deres arbejde som selvstændigt erhvervsdrivende.

Guldborgsunds landsbyer er i rivende fremgang og fulde af fællesskaber. Hér kan du finde en kort introduktion til mange af landsbyerne.

Hvis du har brug for inspiration til at finde et sted, hvor du kunne tænke dig at bo, kan du kontakte Guldborgsunds bosætningskoordinator på vores@guldborgsund.dk eller på 2518 1897. Derudover kan du finde flere informationer om boliger på landet i Guldborgsund nedenfor.