Besøgsgården Saxenhøj

Den økologiske Besøgsgård og Gårdbutik
Den økologiske Besøgsgård og Gårdbutik er en del af Den sociale Virksomhed Saxenhøj, hvis opgaver er at beskæftige og uddanne mennesker med sociale og psykiatriske handicaps. 

Saxenhøj ligger ved Sakskøbing i den fantastiske natur omkring Sakskøbing Fjord. Den økologiske Besøgsgård er et økologisk landbrug, hvor brugere og personale i fællesskab driver ca. 50 ha. økologisk landbrug med mange forskellige slags dyr som køer og heste, geder og får, frilandsgrise, æsler og ænder og påfugle. Vi har dyrepension med kaniner og kanariefugle.