Lise Stentebjerg-Olesen, Sakskøbing

Lektor ved Nykøbing Katedralskole.

Flyttede fra Søborg til Sakskøbing i 2015.
 

Fra forskelsløshed i Søborg til mangfoldighed i Sakskøbing

For tre år siden flyttede min søster og jeg med børn og mænd tilbage til vores slægtsgård lidt uden for Sakskøbing. Vi havde ellers gode huse i Søborg, og job vi var glade for, men vi har altid følt, at det var hernede vi hørte til. Min søster og jeg har fulgtes ad i København med studier, børn og bopæl, og gennem årene har vi talt om, at hvis vi en dag skulle flytte tilbage, så skulle vi gøre det sammen. Det krævede mod at vende tilbage. Det nemmeste er gøre som alle andre. Nu bor vi to familier sammen på gården, og vi har ikke fortrudt det et øjeblik. I Søborg lignede vi alle hinanden. Der boede en gymnasielærer til højre og en anden gymnasielærer til venstre for vores hus. Jeg kunne godt leve et lykkeligt liv i Søborg, og fortsætte som gymnasielærer på Holte Gymnasium, men jeg er også lidt rebel og synes ikke, at det hele skal være så konformt. Jeg kan godt lide, når der er mangfoldighed og vi ikke altid har den samme sociale baggrund og de samme holdninger. Jeg tror på, at social diversitet gør mine børn mere rummelige. Min dreng kommer i alle slags hjem, og han er ligeglad med hvilket slags arbejde hans venners forældre har. Man bakker op om hinanden i en lille by. I storbyen er du en blandt mange, men her er du en del af et fællesskab. Et fællesskab som skaber ting sammen. Ingen sidder og venter på, at tingene bare sker. Hvis man vil have et dramahold til sit barn, så tager man initiativ til at det kommer op og stå. Den initiativrigdom, der findes i Sakskøbing oplevede jeg ikke i Søborg. Jeg føler, at jeg her i Sakskøbing giver mine børn de bedste opvækstbetingelser de kan få.

_-2 - downsized.jpg

Man får ro i sindet af at klappe en ko

I et samfund hvor alt går stærkt, er det vigtigt at have en solid base, hvor man føler ro og kan være sig selv. Når vi førhen besøgte vores forældre på gården, kørte vi fra larmen i storbyen og ned til roen. Nu kører vi fra roen og ud i larmen, når vi skal opleve noget. Vi laver lige så mange ting som før, går til koncerter og dyrker sport. Der er meget rigt børne- og foreningsliv i kommunen. Min datter Frida går til sportsakrobatik. Mikkel går til spejder, trommer og klarinet, og jeg går til keramik og fodboldfitness. Det er et aktivt liv, men samtidig har vi roen i vores hjem, som vi kan trække os tilbage til. Roen kommer også fra, at det er vores barndomshjem vi er flyttet tilbage til. Der gemmer sig gode minder i hver eneste mursten. Bygningerne er levende og taler med os. Hønsehuset, jordbærbedet og stalden ligger, hvor de altid har ligget. Jeg elsker, at jeg kan gå ud og passe køkkenhaven, som vores forældre gjorde, og klappe vores ko bag øret. Jeg kan rejse et telt og holde en fest, når jeg har lyst. Der er ingen begrænsninger. Heller ikke når det gælder udsigten. Jeg holder meget af, at man kan strække øjnene og se langt.