Søren Korshøj, Nysted

Restauratør på Restaurant Ö.

Fyttede fra Grækenland til Nysted i 2013
 

I Nysted kan man drive en restaurant med hjertet

I 2012 var min kæreste Lea og jeg på ferie på den græske ø Lesbos, hvor vi forelskede os så meget i den lille fiskerby Petra, at vi skippede vores ellers gode stillinger som chefdesigner og konsulent i København. Vi rejste derned for at være der på sommerbasis, og prøvede at drive en restaurant for en bekendt. Det var en skøn tid, men vi savnede Danmark. Vi var enige om, at vi ikke ville tilbage til vores gamle job, og Leas store passion, udover modebranchen, har altid været at lave mad. Vi søgte derfor på nettet for sjov og fandt en lille restaurant på havnen i Nysted. Vi sad i Grækenland og fik nogle venner fra København til at tage til Nysted og undersøge byen. De advarede os, fordi gaderne virkede mennesketomme, men ud fra billeder og videoer forelskede vi os i Nysted. Den mindede om den græske by. Lea og jeg er impulsive. Vi følger vores hjerter og er ikke bange for at tage chancer. Vi købte derfor restauranten ubeset, og en mørk november i 2015 kunne vi sætte et skilt ud på gaden, hvor vi med kridt havde skrevet, at vi bød folk indenfor til et glas gløgg. Vi var meget spændte på om der ville komme nogen, men det væltede ind med folk, der havde blomster og vin med til os som gaver. Det var en meget overvældende oplevelse. Næste dag åbnede vi for restauranten, og vi havde talt om, at det var godt nok, hvis der på den første dag kom nok folk til at fylde et par borde. Men der kom 25 gæster, og de var glade og hyggede sig. Vi er utrolig glade for, at folk tog så godt imod os, og stadig gør det. Især fordi vi har en lidt skæv måde at drive restaurant på. Vi har ikke et stort menukort med stjerneskud og fiskefileter. Vi skifter menu hver uge og har kun 7-9 retter, der, så vidt muligt, er lavet af økologiske og lokale råvarer. Vi køber kun ind til det vi kan bruge på en weekend og vi har ikke et vinkort, men køber vin, der passer til maden. Vi tager også kun otte gæster ind ad gangen, selv om der er plads til flere. Vi vil give folk den bedste madoplevelse, og det kan vi kun, hvis vi kan give hver gæst den fulde opmærksomhed. Trods den skæve tilgang er folk glade for at komme her, og på Tripadvisor har de kåret os til at være den bedste restaurant på Lolland Falster.  At det kan lade sig gøre at drive restaurant på den måde, som vi elsker, er vi meget taknemmelige for. Det ville ikke kunne lade sig gøre i store byer, hvor der skal mere indtjening til for at det kan løbe rundt.

Søren k 1 - downsized.jpg

Frihed til at styre mit eget liv

 Det var stress, der fik os til at opsige vores job i København. Jeg har i mange år arbejdet i mediebranchen, hvor tempoet er højt og mødekalenderen er booket flere måneder i forvejen. Jeg gik altid rundt i jakkesæt og nypudsede sko, men følelsen af, at det ikke var mig, voksede med årene. Jeg havde sparet op, så jeg kunne gå på pension som 60-årig, men i stedet tog jeg på rejse med Lea, og i dag bor jeg her i Nysted. Det har jeg aldrig fortrudt. Når man har haft et stresset liv, og i stedet kan leve og arbejde i ens eget tempo ved vandet, så får man ro i sjælen og falder helt ned. Pludselig kan man mærke sig selv og tænke over, hvad er det jeg vil? I København baserede jeg mit liv på selvtillid, som et skjold man bygger op udadtil. Efter jeg er flyttet til Nysted har jeg i stedet for selvtillid fået selvværd. Fordi jeg kan være mig selv og ikke hele tiden hænger i en klokkestreng. Jeg går næsten aldrig mere i jakkesæt. Jeg nyder den livskvalitet der er i en lille by midt i en fantastisk natur. Hver formiddag cykler jeg sammen med vores hund Bølle ud til stranden, hvor jeg i en times tid laver yoga og bader i Østersøen, også om vinteren. Jeg spiller tennis om sommeren og badminton om vinteren. Der er en roklub i byen, hvor man altid kan låne en kajak. Jeg elsker at sejle rundt i området, hvor der er et stort fuglereservat man kan nyde. Jeg har fået min arbejdsglæde tilbage, fordi jeg kan arbejde som jeg har lyst til. Vi har opnået frihed. Til selv at styre vores liv, og være dem vi er. Hvor jeg før skulle leve op til normer, der ikke var mig, er jeg i dag stolt over, at jeg er herre over mit eget liv.